Indskrivning til kommende 7. klasse

                                                                                                                       Benløse, 21.december 2018

Invitation til møde om 7.klasse, skoleåret 2019/2020

Kære elever og forældre i 6. klasse.

Vi inviterer til informationsmøde om kommende 7. klasse på Byskovskolen.

Tirsdag d. 15. januar 2019 kl. 17.30-19.00

 i personalerummet, Byskovskolen afd. Benløse, Præstevej 19, 4100 Ringsted

På mødet vil vi blandt andet fortælle om brobygningsprocessen, klassedannelser, lejrskole og vores foreløbige planer med den kommende 7. klasse.

Vi vil naturligvis også fortælle om, hvorfor vi synes at udskolingen på Byskovskolen er et rigtigt godt tilbud for læring og trivsel, og hvilke forventninger vi har til vores elever.

Vi glæder os til at se jer – og ønsker jer glædelig jul og godt nytår!

Mange hilsner
Sira Bergien
Afdelingsleder for udskolingen
&
Martin Kofoed
Skoleleder